Indsamling til Memorial for ulykken på 100 årsdagen

Brammingeulykken1913



abildtrup@postkasse.net

Mindesmærker i Bramming(e) for 100 året for Brammingeulykken og ofrene for ulykken, hvor et af ofrene var Peter Sabroe,

Den 26. juli er det 100 år siden, at en togulykke i Bramming(e) kostede 15 mennesker livet. Blandt ofrene var det kendte folketingsmedlem – børnenes ven - Peter Sabroe.

Der har i de 100 år ikke været noget mindesmærke på stedet, men nu skal det være.

Bramming Egnsmuseum har taget initiativet til opsætning af en mindesten på selve ulykkesstedet – og en gruppe gamle Brammingedrenge har i samarbejde med Egnsmuseet og Esbjerg Kommune taget initiativet til opsætning af en lysende memorial for ofrene.

Den udføres af kunstneren Ole Jørgensen, som bl.a. er kendt for Isbjerget ved Arctic Hotel Ilulissat Grønland og det lysende æble foran Glasmuseet i Ebeltoft.

Placering af dette monument i Bramming vil senere blive afgjort.

I forbindelse med afsløring af monumenterne vil der blive afholdt en reception på Bramming Egnsmuseum.

Der er startet en landsindsamling, hvor interesserede personer, organisationer og virksomheder kan indskyde beløb. Kontonummeret er 4630 264138 Danske Bank Bramming

 

Evt. indkomne beløb udover omkostningerne til Memorialen vil blive øremærket til initiativer foretaget af Bramming Egnsmuseum med relation til ulykken..

Sidste nyt 5.8.2013

Indsamling til Memorial for ofrene for Brammingeulykken 1913 fortsætter.

Da indsamlingen i anledning af 100 års dagen for Brammingeulykken blev iværksat i sommerperioden med meget kort varsel fortsætter indsamlingen.

Jeg vil hermed gerne opfordre foreninger, virksomheder og private til at støtte projektet ved indbetaing på konto 4630 264138 Brammingeulykken Danske Bank Bramming.

Foreninger, virksomheder og private kan også støtte projektet ved at donere et beløb i indsamlingsbøsser opsat forskellige steder i Bramming eller ved selv at rekvirere en eller flere bøsser på Ugeavisen Bramming.

Vi vil også forsøge at indsamle spændende effekter, som vil blive bortsolgt på auktion til fordel for projektet. Har du spændende ting, du vil skænke til formålet er du velkommen til at sende en mail til mig på abildtrup@postkasse.net eller ringe til mig på 40194018.

Har du lyst til at organisere en indsamling I Bramming, Esbjerg, Ribe eller nærliggende byer er du også velkommen til at kontakte mig.

Evt. overskydende beløb udover omkostningerne til udarbejdelse og rejsning af Memorialen vil ubeskåret gå til Egnsmuseets fremtidige aktiviteter omkring Brammingeulykken.

 

Venlig hilsen Johannes Abildtrup